AT BLIVE BLIND PÅ DET ÅBENLYSE

Nogen gange sker der det ret mærkelige, når man har en blog, hvor man løbende og kontinuerligt poster indhold, at man slet og ret glemmer at vise og snakke om det, som ligger allermest ligefor. Lidt ligesom da jeg i gamle dage skrev opgaver op Uni. Nogle gange glemte jeg simpelthen et par “mellemregninger” i mine analyser, simpelthen fordi at når man bliver tilstrækkeligt velbevandret i noget, når det bliver mere end åbenlyst for én selv, så har man ofte en tendens til at glemme, at det altså langt fra behøver være sådan for alle andre. Ofte er det, som andre mennesker ser, når de kigger på os, det som vi selv overser. Simpelthen fordi vi bliver blinde på det...

I ØVRIGT – THAILAND STYLE

Indeholder reklame/affiliatelinks Er det en anelse pres, når der bor en tukan på ens tag. Som er lavet af bast. Det larmer og er lidt angstprovokerende på samme tid. Er det også lidt træls, at man er sådan en type, der på allerførste dag glemte at smøre sig med solcreme og derfor brugte en uge på at ligne en krebs, hvorefter det hele skaller af. Dumt. Og klassisk mor-stunt. Husker børnene – men glemmer sig selv. Skal man lære at holde masken og opdrage diskret, når man rejser med børn. Som forleden da Paven begejstret over genkendelsen råbte med høj og gennemtrængende stemme, mens hun bestemt pegede direkte på tysk ældre man: “Se mor! Ham der har store bryster ligesom...

EN VASKEÆGTE STJERNE

Nogen kan måske huske dette indlæg om gode gaveønsker til nybagt mor/ barslende mor? Det står stadig ved magt, det hele, også nu her efter at have været på barsel et stykke tid…Jeg synes virkelig, at man skal huske mor også. Vi har alle så travlt med at give små fine dragter til nyfødte babyer og nuttede rangler og alt den slags, og det er skam også både super sødt og rart. Men det er altså også ret dejligt, når der er nogen, der husker MOR. For det er altså alt andet lige ret uligevægtigt lige i begyndelsen med arbejdsbyrden mellem mor og far. Og såvel fødsel som amning og graviditet er ret hårdt for både krop og sind. Så...

SHINY SHOES, HOT PINK & FLOWER POWER

Man kunne måske godt tænke, at jeg har gang i lidt for meget her. Og det har jeg da muligvis også. Metallic sneakers, (rumskib på fødderne som min datter kalder dem), pink clutch og storblomstret brokade jakke. Tja. Hvorfor jeg endte sådan ved jeg egentlig ikke, det var mere eller mindre tilfældigt, jeg følte bare for det den pågældende morgen. Jeg har stadig ret meget tøj i skabet, jeg slet ikke kan bruge, dels fordi jeg ikke endnu har tabt mig tilnærmelsesvist nok, dels fordi jeg ikke kan amme i det. Derfor ender nogen dage ud i nogle ret mystiske tøj sammensætninger. Og det her var sådan en morgen. Som bare alligevel – på en eller anden mærkelig måde –...

A CRUSH ON BLUSH

Indeholder reklame Nogen gange får man sådan nogle sære besættelser, ikke? For tiden er min allthings BLUSH! Eller. Det startede allerede sidste sommer, kan jeg se. Men det er stukket helt af nu, haha. Jeg er vild med alt, der er lyserødt. Faktisk i hele farveskalaen, fra hot pink til soft blush. Det er så pænt. Jeg er dertil stadig ret besat af solbriller, badedragter, flotlette kjoler og andet, som ville egne sig eminent til de Thailandske strande. Hvor jeg allerede befinder mig i tanken. Øj, hvor går tiden langsomt, når man tæller ned til noget. Jeg har faktisk allerede klikket solbrillerne her hjem. Kunne ikke dy mig. De er tarveligt fine – og det var prisen faktisk også. Se...
Older posts