
Weekenden lakker mod enden og det har været en rigtig dejlig én af slagsen. Fuld af lutter gode ting, men også underligt rolig. Rolig forstået på den måde, at vi stort set slet intet kaos har haft. Og det er ellers sådan vi ruller herhjemme. Vi ruller med kaos. Sådan føles det i hvert fald tit. Livet med små børn er vitterligt udfordrende og hektisk, men naturligvis også drøn hamrende sjovt og lærerigt. Jeg er meget taknemmelig for alt det, jeg har og meget bevidst om, at alt lige nu er en fase. Men for syv sytten altså. Man skal nok have været der selv, før man forstår, hvor Monty Python agtigt grotesk hektisk det kan være sommetider; De der…