TIP: FULLSKIRT FRA H&M

Blot et lille hurtigt tip herfra: I var mange, der i efteråret spurgte på min riflede, karrygule fullskirt nederdel fra H&M, og nu har de fået den i rå-hvid. Ikke den mest anvendelige farve, når man konstant sidder på hug, leger hule og udsættes for fedtede børnehænder, men det kunne jo være, der var nogen derude, som er en anelse bedre til at styre svineriet ;) Den koster 350,- og er i tyk, lækker kvalitet. Lidt stor i størrelsen, så hvis man er i tvivl, skal man size ned….I øvrigt er dén der flamingo sweatshirt da også ret cool…

MIINTO CRAVINGS

Filippa K pullover/ AW12 elastikstøvle / Angulus sandal/ Gestuz kjole/ Gestuz strik / Rie Elise Larsen notesbog

Som sagt sker det fra tid til anden, at en shop/et brand/firma kontakter mig, fordi de håber, jeg vil skrive et par ord om dem her på bloggen. Det sker sjældent, at jeg gør det. Mest fordi de er nødt til at tale direkte til mig, hvis det skal stå ud imellem de mange andre henvendelser. Men det sker også, at jeg tænker “nej”, alligevel går ind og kigger – og bum. Så åbner der sig nye horisonter ;) Ca. sådan er historien med Miinto. Jeg var slet ikke klar over, hvor mange brands, de rummer og hvor stort et sortiment, der her er tale om. Også inden for brands og mærker, som ellers er lidt under-repræsenteret i andre webshops.

Generelt er jeg blevet en del mere magelig med alderen og barn – jeg handler helst og hovedsageligt over nettet, det er nemt, bekvemt og kan ordnes når det passer mig. Hvilket sjældent er i butikkernes åbningstid. Derfor bifalder jeg også shops, hvor jeg kan få det hele – både til mig selv og min datter. Det letter selvsagt købsprocessen en del ;) Dertil kommer at Miinto faktisk også har en svensk og en norsk shop, hvilket udvider mulighederne og sortimentet i yderst betragteligt omgang. Yay!!

Som sagt er det sjældent, jeg siger ja til denne type indlæg, men når man på under ti minutter finder så mange favoritter, som tilfældet er her, giver det næsten sig selv, ikke? Især deres kjole kategori har gjort mig aldeles ør i knæene – faktisk så svimmel, at en af de viste her er på vej herhjem nu!

og pssst – så er der udsalg lige nu!

LaLa Berlin cardigan // La La Berlin kjole // Max Mara bluse

Indlægget er lavet i samarbejde med Miinto.dk

LEO ON MY HEAD

Har slet ikke fået vist jer mit nye pandebånd i ren uld, som jeg griber som noget af det første, hver gang jeg bevæger mig udenfor…Brrr, hvor er det dog blevet koldt. Jeg misunder dagligt Pavens forede flyverdragt. Jeg kan rigtig godt lide det er lidt douche i farverne, at der er leo-print på – og så er der en svag undertone af mosgrøn i printet, som jeg jo elsker og som matcher min frakke fra Mango. Btw: Er der nogen, der kan fortæller mig, hvorfor december altid går så stærkt. Hvem skruer på urskiven??

Frakke: Mango/ pandebånd: LaLaBerlin

Husk i øvrigt at slå et smut forbi Lisbeth i dag, der igen igen udlodder storslåede præmier. Jubii….

VIND SMUK MUNTHE KJOLE

Vind den PERFEKTE blondekjole med brokade og sten til værdi 2899,- !!

Som den opmærksomme læser vil vide, er jeg vild med Munthe, blonder, barok dramatik, poetisk vintage, håndlavede detaljer, gennemtænkte designs og dekadente kjoler. Så ja – jeg er temmelig verliebt i denne uendeligt smukke kjole fra Munthe Plus Simonsen.

I dag og de næste to dage frem kan én heldig læser føje lækre Oliver til listen over julegaver. Gid det var mig! Den falder så smukt og er endnu flottere når den kommer på. (Ja, jeg har prøvet den og havde ret svært ved at forlade prøverummet)….Den ville for mig være en perfekt nytårskjole.

Snittet er super feminint og har en let A-form, hvilket gør den meget fleksibel størrelsesmæssigt. Metervaren er en smuk, kraftig blonde, og der er separat underkjole til. Et fast velourstykke både for og bag med håndbroderede (!) forskellige perler og knapper ned foran. De mange læg og de ¾ ærmer afslutter et let barok og vintage inspireret udtryk. En oplagt fest kjole, hvis man tilsætter høje hæle og mørkerøde læber eller med rå støvler bestemt også velegnet til hverdag. Med den her kjole i garderoben kan man godt indstille søgningen efter den PERFEKTE blondekjole! Den vil utvivlsomt blive en klassiker!

Jeg elsker at blonden er så fin og tung på samme tid og jeg kan utrolig godt lide kontraster – i både outfits, materialer, designs mm. Derfor elsker jeg selvsagt dualismen mellem feminin og sart blonde og den dystre, dramatiske effekt som det stenbesatte velour-brokade giver. Kjolen der udloddes er en str 38 og vil snildt kunne bruges af både str. 36 og 40 også. Den er meget fleksibel i størrelsen. Jeg er i hvert fald selv brændt varm på Oliver.….

Jeg har efterhånden skrevet om Munthe Plus Simonsen et par gange, men jeg synes altså også virkelig, de er blevet gode igen. Deres stil er tilpas bohemet a la Marant og alligevel rocket og twistet, så udtrykket er genkendeligt skandinavisk på den afslappede luksusmåde.Jeg har fulgt dem tæt de sidste sæsoner og jeg vedbliver at gøre det. De har måske været væk fra modebilledet i nogle år, men deres comeback er utrolig stærkt!

Hvordan vinder i den så?

Reglerne for at deltage er ret enkle: Det eneste du skal gøre, er at like bloggens Facebookside eller alternativt at følge mig på Bloglovin – hvis du allerede følger mig ét af stederne, så kan du i stedet like dette indlæg på bloglovin’ eller Facebook via FB-knappen nederst i dette indlæg. Du deltager herefter ved at skrive en kommentar, hvor du fortæller, hvornår du sidst blev inspireret af min blog. Vinderen bliver fundet helt tilfældigt ved lodtrækning, så dit svar har ingen betydning for dine vinderchancer.

Konkurrencen slutter lørdag d. 22. december 2012 kl 10, hvorefter jeg udtrækker en heldig vinder, der får direkte besked og offentliggøres her på bloggen.

GAVEØNSKER – HAM

Loop stand tøjstativ// X-Ride Snowboard-hjelm// Areaware Alarmdock// H&M strik// Normann cognac glas // Areaware On/Off switch

Jeg har fået en del spørgsmål vedrørende gaveønsker til hhv. ham, hende og junior. De kommer lidt vel rigeligt sent, men der er måske andre, der som jeg alligevel er endt med at være ude i sidste øjeblik. Jeg starter derfor i dag med et par gode gaveideer til manden. Ofte er det især dém, der er de svære, i hvert fald for mig. Jeg har forsøgt at strække dem over flere prislejer. De følgende dage kommer gaveideer til ‘hende’ og ‘junior’ også.

Husk i dag at tjekke ind hos Lisbeth, der åbner dagens advents-låge med endnu en fabelagtig (to-hjulet) præmie! Det bør i ikke snyde jer selv for, kan jeg godt garantere!

VIND LEOWULFF SNAKE TOTE BAG!

** Så er der fundet en vinder i konkurrencen! Konkurrencen er slut desværre! Den heldige vinder blev Silke Bonde. Vinderen har fået direkte besked på mail. Stort tillykke **

Så er det igen blevet min tur til at forkæle jer! Endnu en gang med et stykke ekstravagant luksus…i dag kan i nemlig vinde denne smukke taske fra Leowulff i præget python til værdi 1900,- Er den ikke alt for cool?

Leowulff er et brand og en webshop, der samler udvalgte ting med dyreprint fra diverse designere. Yves Saint Laurent, Charlotte Olympia, Alexander McQueen, Balenciaga, Mulberry og mange flere… og så har Leowulff også produkter af eget design, f.eks denne lædertaske med guld hardware, som jeg også selv har. Jeg er vild med den, dels fordi den har en god størrelse til hverdag og fordi den designmæssigt rummer mange muligheder for styling.  Den er nem at gøre rå, hvis man er rock chic og samtidig klassisk elegant, hvis man er mere til dén stil.

Man kan bruge den som håndtaske og lade den cool detalje med lynlås på hanken tale sit eget sprog, eller man kan bruge den over skrå med den lange rem, der kan klikkes af og på – især sidstnævnte mulighed er oplagt for mig, fordi det gør den nem at cykle med og nem at slæbe rundt på baby med!

Tasken er i 100% læder, har som nævnt guldhardware, gråt inderstof, tre indre rum, lynlås, ekstra lang rem og måler 22X32X16 cm. Konceptet bag Leowulff er enkelt: Her er alt det bedste samlet, hvis du elsker dyreprint! Både i sko, tasker, accessories mm. Man behøver ikke søge adskillige webshops igennem, for at finde markedets sejeste dyreprint-items. Det hele er nu samlet her.

Kvinden bag, Sarah-Julie Wulff startede virksomheden Leowulff.com i januar 2012 samt eget brand i juli 2012, så konceptet er stadig meget nyt, men har allerede fået opmærksomhed i både Børsen, Berlingske, Costume, Eurowoman, Elle, Where2Go og Bazar. Det er altså virkelig godt gået!

I dag kan du altså vinde denne smukke taske og slippe dit indre vilddyr løs ;)

Reglerne for at deltage er enkle: det eneste du skal gøre, er at like bloggens Facebookside eller alternativt følge mig på Bloglovin – hvis du allerede følger mig ét af stederne, så kan du i stedet like dette indlæg på bloglovin’ eller like indlægget på FB via FB-knappen nederst i dette indlæg. Du deltager herefter ved at skrive en kommentar her på indlægget, hvor du fortæller hvilket dyreprint, der er dit foretrukne!

Konkurrencen løber indtil fredag d. 14. december kl. 10, hvorefter jeg udtrækker en vinder. Vinderen får direkte besked og annonceres her på bloggen.