En hurtig hilsen herfra Amsterdam, hvor vi nyder livet. Godt nok med en kæmpe streg i regningen – og ikke på grund af ovenstående billede
Nææ, tværtimod har netop ovenstående vidunderlighed klart opvejet det faktum, at mens DK havde næsten 25 grader på min fødselsdag, valgte jeg så at fejre den her i landet, hvor det var 11 grader og tis regnvejr……av, den svier. Men så er det dælmer godt, at man i stedet finder et fantastisk outlet, hvor man kan gøre sig fabelagtige køb og spare flere tusinde kroner. Det (og varme vafler og tung chokoladekage med mine to store kærligheder) hjælper helt klart på det!
Category Archives: Ikke kategoriseret
GREEN AND GREY
Et hurtigt lille outfit-pip herfra, hvor Paven er syg og slagplanen derfor sat ud af drift
Det er fra forleden, da jeg var til pressedag og se på fine AW13 ting, og som I nok kan se, havde jeg svært ved at slippe én af de nye Leowulff modeller. Den store oversize t-shirt, købte jeg for længe siden i London og jeg elsker den. Den er perfekt voluminøs under alle mine små jakker og over skinny jeans og til sommer kan den sagtens bruges som kjole også. Jeg glæder mig, til man kan have bare ben! Jeg håber, I har haft en god weekend? Vi nåede heldigvis at nyde vejret, inden Paven blev syg. Hvorfor bliver de små pus så ofte syge. Æv, hvor er det træls.
jakke: Selected Femme // bukser: H&M // sko: Gestuz // kjole/t-shirt: Maison Martin Margiela // bag: Leowulff
AW 13 CRAVINGS
For nogle dage siden var jeg et smut forbi Pressekontakterna, for at kigge nærmere på AW 13 kollektionerne, og selvom der var mange fine ting, og mange nye uventede behov, står især to ting stadigt lysende klart på min indre nethinde. Se lige denne smukke, fantastiske ankellange cardigan fra Modström – et værdigt alternativt til den hypede Acne cardigan, der dog kostede en god del mere end denne her. Den SKAL jeg ha. Og så er jeg helt og aldeles forelsket i én af Leowulff´s nye modeller, den firkantede, stringente og labre taske, som både kan bruges crossbody og som håndtaske. Selvom jeg først og fremmest ser frem til sol og sommer lige nu, ja, så er jeg altså også begyndt i det skjulte, at glæde mig lidt til efteråret
SILKE BOMBER OG AFTENSOL
Ahh, sidste weekend fik vi Paven passet for at tage ud og spise og få lidt bonustid sammen og sørme om det ikke faldt sammen med én af de få rigtig smukke og uvant varme forårsaftner i København. Tidspunktet lige inden solen går ned om foråret og om sommeren elsker jeg. Lyset bliver helt gyldent og alle skygger falder tungt. Det er dramatisk og dovent på samme tid. Vi endte faktisk med at sidde UDE og drikke drinks inden vi skulle spise, hvilket nok må betegnes som første gang i år. Vi havde et lille tæppe omkring os, men ellers var det faktisk helt fint. Åhh, hvor man craver sommer og sol nu på denne tid. Det kan slet ikke gå hurtigt nok med at få banket de varmegrader lidt op, vel?
I morgen tjekker jeg ind med en lille, lækker konkurrence, så vi kan få skudt den nye uge i gang med lidt manér
silkbomber: Acne // bukser: Selected Femme // t-shirt: H&M // støvler: Isabel Marant // clutch: Marc Jacobs
TEST AF SONY XPERIA Z MOBIL
Jeg har, som jeg har skrevet om tidligere, fået lov at teste Sony Xperia Z og har nu haft brugt den over en længere periode. Jeg har normalt en iPhone 5 og var egentlig ret godt tilfreds, så som udgangspunkt skulle der en del til at imponere mig. Jeg er stadig mest ‘tryg’ ved iPhones styresystem, men ellers må jeg sige, så er denne en virkelig god telefon. Skærmen er på hele fem tommer, men til gengæld er den kun 7,9 millimeter tyk, og den vejer 146 gram, hvilket føles let, taget skærmen i betragtning.
Alle telefonens indgange er dækket af vandtætte flapper, hvilket ifølge Sony betyder, at man faktisk kan tabe den ned i op til en meters vand uden at der sker noget. Det har vi naturligvis testet herhjemme, og det så ud til at fungere
Jeg har jo en mand, der tager den slags udfordringer meget konkret, vi har også en gang prøvet at bage en telefon i ovnen og fryse en anden telefon ned i fryseren, haha….
Både fronten og bagside er holdt i blankt glas, og det hele spiller designmæssigt rigtig godt sammen. Min mand har haft selvsamme telefon hjemme til test også, og da hans var med sort bagside og min med hvid fik vi også mulighed for at teste de to imod hinanden. Det er måske nede på nørd-niveau, men vi har faktisk en favorit: Den hvide.
Den sorte, blanke bagside er nemlig ret modtagelig for små, nysgerrige fedtfingre, hvilket vi indrømmet er ret plaget af med en trodsig og videbegærlig 2-årig i huset. Den hvide bagside har holdt sig langt pænere. Derudover bør kamerakvaliteten nævnes. Telefonen tager ret gode billeder og især redigeringsmuligheden er jeg svært begejstret for. Den kan f.eks lave sløret baggrund, hvis man stiller skarpt på forgrunden og så er det muligt at redigere i lys-indstillingerne og på hvor fokuspunktet skal ligge. Som blogger må man nødvendigvis elske dette.
Selvom jeg i starten fandt den store skærm lidt klodset og ikke ret feminin (må man stille det krav til en telefon?), skal det siges, at den også kommer til sin ret på nogle punkter. Det bliver f.eks en meget bedre oplevelse at se film eller surfe på nettet, og hvis man bruger telefonen til navigation, er det en fordel, hvis den er installeret i bilen. Alt i alt er jeg meget positivt overrasket og havde nok ikke forventet, jeg ville synes så godt om den. Jeg er lidt et vanedyr, så der skal som sagt meget til at verfe min elskede iPhone af pinden. Helt væk er den dog ikke (da det også er min arbejdstelefon), men virkeligheden er lige nu, at jeg bruger begge telefoner med lige stor glæde.
(Sponsoreret indlæg)
TICK TOCK TIME´S UP
Kære vinter
Tiden er gået. Du har skaltet og valtet med den helt som du ville, men nu er den brugt. Der er ikke mere tilbage at tage af, men vi kan aftale en date igen om et lille års tid. Jeg er træt af tykke trøjer og lange bukser og jeg har været tålmodig længe. Men jeg tror, vi har bedst af lidt afstand. Du fylder ret meget i det daglige, min cykel om morgenen er enig – og så er du stædig og har lidt svært ved at gi slip. Du er i forvejen den privilegerede årstid, der altid får mest plads i kalenderen og størst opmærksomhed. Men du må forstå, at uret tikker og tiden er ved at være opbrugt. Du må give plads til andre årstider også og respektere, at vi ikke kan være sammen i så lange, intense perioder uden at ramme et nulpunkt. Jeg har brug for en lang pause. Jeg håber meget, vi kan nå til enighed. Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det. Det er bare en pause. Jeg synes derfor, du skal tage dig en lang ferie, så kan vi ses igen, når sommeren er slut. Jeg sender et postkort!
Kærligst
Mig
bukser: Second Female// støvler: Isabel Marant// strik: Bon a Parte// taske: Leowulff























