Sidste uge var en smule ekstraordinært mere festlig end gennemsnittet. Havde – indrømmet – håbet på lidt bedre vejr taget alle de mange gode arrangementer i betragtning, men til syvende og sidst, så betød det ingenting. Nogle gange falder ting bare sammen og sidste uge var én af dem, hvor der var overordentlig meget godt på pogrammet. Sådan ser en almindelig uge sjældent ud her, men når den gør, som tilfældet var nu, så skal man også huske at nyde det. For når man er voksen med børn og hus og jobs og fuld fart på logistik-planlægningen, madlister, skolestart, mail-overload og håndværkerhelvede herhjemme, så er det virkelig et kærkomment åndehul. Torsdag var jeg inviteret til Confetti fødselsdag. De fyldte nemlig…

Selv med små skridt kan man gå en lang march. Om et par dage er der Pride i København igen. Det skal jeg ud og fejre med nære venner, som jeg også var det sidste år. Dels er det en overordentligt festlig dag, og det er en dag, der handler om samhørighed og tolerance og så betyder grundpræmissen for Pridens eksistens også meget for mig. Det gør den, fordi det ligger mig på sinde, at være med til at skabe synlighed og åbenhed omkring retten og friheden til at være, den man er. Det er jo ikke noget nyt, at LGBT-miljøet, der repræsenterer en række seksuelle minoritetsgrupper, sammen med tusindvis af andre glade tilhængere vandrer gennem Københavns gader til Copenhagen Pride….

Sidste fredag var jeg inviteret til event med Stelton, der i dén anledning havde teamet up med Stalks & Roots, til en præsentation af julens nyheder, herunder særligt ideer til adventskransen. Jeg synes simpelthen, det var det fineste event og jeg er ellevild med min nye adventsstage, som jeg fik med hjem fra eventet – så jeg vil gerne dele lidt om processen og de tanker, der lå bag. Stalks & Roots ved Torvehallerne er et af de steder, jeg drømmer om at besøge meget mere, jeg elsker deres udvalg og jeg skal altid forbi, når jeg endelig er i nærheden. De har en masse flotte afskårne blomster og altid noget, der er lidt ud over det sædvanelige. Jeg er…

Nogle gange, så kan det stadigt overraske mig, hvad det er, der er særligt populært for jer at læse om. Én af de ting, det er åbenbart vores gulve. Det slog mig pludselig forleden, at hver eneste gang, jeg laver en story på Instagram eller et opslag, hvor man tydeligt kan se vores gulve, så er den sikker HVER gang: så ligger der mindst 15 beskeder i indbakken med spørgsmål om, hvad vi har gjort ved dem, hvordan vi holder dem så pæne, hvad udgangspunktet var, etc. Og når jeg så kigger lidt indad på bloggen her, kan jeg se, at det her indlæg, der efterhånden er nogle år gammelt, stadig ligger rigtig højt og stadig læses af rigtig mange,…

Indeholder reklame Som jeg har nævnt før herinde, så har jeg en rum tid været i gang med en omrokering af stuen. Det er nu nok svært for jer at se den store forskel, idet jeg vist nok aldrig har vist den gamle stue frem herinde 😉 Det skyldes slet og ret, at vi aldrig rigtig har følt, vi kom ordentligt i mål med netop stuen. Hvorfor ved jeg ikke. Men jeg kan konstatere, at det stadig driller mig. Jeg har fået lavet en masse om og det er helt klart blevet bedre, især efter vi har “vendt rummet”, men jeg er stadig ikke i mål. Jeg er fortsat kørt lidt fast i det. Og nu har jeg altså besluttet…

Det er nogle gange sådan, at ti tusinde millioner ting skal gå op i en højere enhed og sol og måne og stjerner skal være helt i zen, mens alle blomster peger mod syd samtidig – for at noget det kan lykkes. Og så sker det. Fandengalemig. Det skete for os forleden. Og det kan sikkert forekomme fjollet simpelt og gennem-medgørligt for nogle…mens det for os, ja og især mig, har været en næsten uopnåelig drøm. Længe. At aftenbade…… Men ikke bare dét. Nææ, at aftenbade uden børn. På en smuk strand. I Danmark. Fra et sup-board. Ude på havet. I solnedgangen. Helt alene med min mand. Uden en masse andre mennesker. Faktisk helst HELT uden andre mennesker. I varmt…

Lige inden vi drog af sted til Sydfrankrig, var vi til vores første kobberbryllup. Altså hos venner, der er samme alder som os, that is. Giiiisp. Jeg forstår det helt ærligt ikke. Jeg KAN da ikke være blevet så meget ældre, jeg husker det, som var det i går, at de blev gift. Men det var det så ikke. For deres vedkommende er det 12 1/2 år, 3 børn og tre adresser siden. Ak ja. Om lidt har vi selv været gift i ti år. 10!!!? Det er jo så syret. Anyway, i dagens anledning var jeg hoppet i flere favoritter fra klædeskabet. Faktisk dem alle. Kjolen er den her og den har jeg vist efterhånden skrevet en del om…

Annonce for Neutral Om ganske få måneder, så har min mand og jeg været gift i ti år. 10 år!! Ud af dem, der har vi haft børn sammen i 7. Faktisk er jeg nogle gange imponeret over, at han stadig gider mig. Det elsker jeg ham meget for. Men altså – indrømmet – der er jo også dage, hvor jeg tænker, at det er imponerende, at jeg stadig gider ham 😉 At få børn sammen er det suverænt mest grænseoverskridende i ens liv på godt og ondt. Det tager mange kræfter, meget energi og overskud – overskud og nærvær, der ofte går fra parforholdet. Ikke af ond vilje, men fordi, sådan er det bare. Det forandrer sig igen, heldigvis. Men…

…….wear pink. Eller noget. I fredags var jeg til TV Guld fest på Hotel d’Angleterre med Billed Bladet, rød løber og hele pivtøjet. Anledningen var selvfølgelig, at der skulle deles priser ud for diverse værts-præstationer, bedste TV program mm., og forinden havde min kære mand været nomineret. Han vandt ikke, og det vidste vi også godt, men for mig var det første gang, at jeg har prøvet sådan et rigtigt “rød-løber-arrangement”. Det var en super hyggelig aften og også dejligt at få lov at møde hans mange søde kollegaer, spise god mad, danse til ud på natten og ikke mindst være ude – bare os to, uden børn. Det er ikke noget, vi kommer så tit. Men for søren, hvor…

– Går jeg i visse dele af vennekredsen under tilnavnet Pølle-Loui. Ja, man skulle måske tro, at det skyldes, at jeg er vild med de små sataner. Måske især nu hvor jeg har holdt en hel barnedåb under titlen Pøller & Øller. Men nej. Jeg HADER faktisk pølser. Grunden til det er også årsagen til mit mindre flatterende øgenavn. For rigtig mange år siden, måske omtrent 20 år, da jeg var 16/17 år gammel, der lavede jeg nemlig en reklamefilm for Gøls Pølser. Jeg var klædt ud som valkyrie og havde vist nok også horn. Jojo. Det er dog ikke pointen. Her skulle jeg spise en masse pølser. Som de ikke gad koge. Ergo var de rå. Men det så ikke…