

Vi var som sagt på sviptur til Århus i weekenden, da Scandic har været så venlige at give os et ophold på deres hotel. Sidst jeg besøgte Århus, var da min veninde læste på Arkitektskolen derovre og det er efterhånden pinligt mange år siden. Jeg har i lang tid gerne ville se Aros, så det var en kærkommen mulighed for at opleve byen.
Hotellet var fint, morgenmadsbuffeten endnu bedre og beliggenheden perfekt. Vi kunne gå til Aros på få minutter (hvilket det bidske århusianske vejr gjorde os svært taknemmelige for), Strøget, Salling og diverse butikker var lige rundt om hjørnet, så det er nemt at kombinere med lidt juleshopping og der var gode parkeringsmuligheder lige i nærheden. Vi kunne også have valgt at spise på hotellet, der skulle have en rigtig god bøf-restaurant, men da vi gerne ville ud og opleve byen, valgte vi i stedet CanBlau. Helt generelt var hotellet meget børnevenligt, så en anden gang kan vi sagtens tage Paven med. Denne gang var overskriften dog lidt tiltrængt alene-tid.


Vi havde fået anbefalet CanBlau, der er spansk tapas, flere steder fra. Manden bag er Jimmy Holm, der har arbejdet på elBulli, som var verdens bedste restaurant fire år i træk før Noma. Maden var også udsøgt god. Det var betjeningen dog ikke! Faktisk var den så ringe, at jeg formegentlig aldrig kommer der igen….ærgerligt, men det betyder trods alt en del i den samlede oplevelse.
Vi ventede i over 20 min på at få et menukort/vinkort at se, og var til sidst selv nødt til at gå op og venligt bede om ét. Svaret fra en flabet tjener var: “Ro på!”….herefter gik der yderligere 15 min før vi fik lov til at se, hvad vi kunne bestille. Havde vi blot fået et glas vin og en skål med nødder, havde ventetiden langt fra været så slem. Travlhed, sygdom, whatever undskylder ikke dette. Men sortfodsskinken og ingefær-isen med blodappelsin var stadig god.


Heldigvis opvejede vores besøg på Aros dagen efter til fulde den forrige aftens ringe betjening. Jeg har længe gerne ville opleve Aros og Ron Muecks skulptur Boy, og selvom mine forventninger var skyhøje, blev jeg ingenlunde skuffet. Aros arkitektur er bygget over Dantes fortælling Den Guddommelige Komedie, og som gammel litteraturnørd må man elske dette. Det er en italiensk fortælling på vers fra 1300 tallet om en mands rejse gennem de tre dødsriger, fra helvede, skærsilden, purgatoriet og op til Paradiset.
Gaaab, tænker i måske, men nej, så langt fra. Jeg elsker Dantes Guddommelige Komedie. Med Olafur Eliassons kunstværk Your Rainbow Panorama øverst på toppen af Aros, fuldendes forbindelse mellem himmel og helvede. En cirkelformet, 150 meter lang rundgang i glas i alle spektrets farver. Udsigten over byen bliver derved både sanse-forstærket og forvrænget på samme tid. Jeg er vild med Olafur Eliassons værk, det er en fabelagtig måde at slutte et museumsbesøg af på! Og så ser det faktisk også fascinerende ud nede fra gadeplan, hvor man kan se silhouetter af folk gå rundt i regnbuen….Samtidigt fungerer den som en slags kompas, fordi man fra afstand kan se de forskellige farver alt efter, hvor i byen man er.


Min mand skulle via sit arbejde samtidig teste en el-bil, så det var jo oplagt at slå de to ting sammen. Det er naturligvis langt mere miljøvenligt og også billigere. Men også stadig en god del mere besværligt, fordi der endnu ikke findes så frygtelig mange ladestationer rundt omkring. Man skal derfor planlægge ruten ret nøjagtigt og især i Århus by var det et problem, fordi almindelige biler åbenbart gerne må holde parkeret på el-bils-parkering. Vi har i øvrigt helt samme problem her på Østerbro
Det betyder, at vi ikke kan få bilen ladet op, mens det holder parkeret, som ellers er hensigten og derved skal man køre rundt efter ladestationerne. Bilen kørte dog vidunderligt og er helt lydløs!
Alt i alt havde vi en skøn weekend, så mange tak til Scandic for at få muligheden!