GULDKORN PÅ GULDKORN

Jeg har besluttet at overdrysse jer med guldkorn og gode anbefalinger her til morgen! Intet mindre:) Da jeg var i Berlin med alle tøserne, fandt jeg nemlig en über schön butik; Isobel Gowdie, der er en luksus 2hand iblandet diverse design objekter, contemporary art og enkelte, udvalgte smykker. De havde især rigtig meget Isabel Marant og Dries van Noten. Jeg endte dog med at hive et helt tredje favorit mærke med hjem – nemlig denne forvaskede denim jakke fra Helmut Lang.

Jeg har længe ledt efter den perfekte cowboyjakke og jeg elsker, at denne har et så gennemført 80er udtryk – se lige lommerne. Isobel Gowdie ligger inde i hjørnet af en baggård, godt gemt væk fra hovedgaden på ALTE SCHÖNHAUSER STR i Mitte – men er et besøg værd! Det er denne blog desuden også, som jeg her har linket til, fordi hendes billeder inde fra butikken er super gode. Men gør jer selv den tjeneste, også at klikke lidt rundt på bloggen – Hun er super dygtig, tager fabelagtige billeder (især interiør) og rejser konstant – I love it!!